Julehjælp fra Røde Kors Kolding til 200 familier
Igen i år støtter Røde Kors Kolding de 200 økonomisk meste trængte børnefamilier i Kolding, så børn og voksne kan få en jul, som klassekammerater, naboerne og andre, de kender
I 2021 viste en undersøgelse, at børnefamilier, der modtog julehjælp fra Røde Kors, har det svært. 53 % af forældrene havde f.eks. ikke mulighed for at hente medicin til deres børn, og 54 % af forældrene havde ikke haft mulighed for at købe tøj til børnene.
Det viser, at julehjælpen falder på et tørt sted, når Røde Kors Kolding igen i år støtter 200 af de mest trængte børnefamilier i Kolding.
– Inflation og prisstigninger har forværret situationen for de trængte familier, så det glæder de frivillige i Røde Kors Kolding, at det igen i år er muligt at hjælpe 200 børnefamilier med gavekort på i alt 1.600 kr. til mad, gaver og tøj til hver familie. På den måde håber vi, at julelysene igen kan tændes og glæden indfinde sig, udtaler formand for Røde Kors Kolding, Aase Gilling
Søg senest 27. november kl. 8
Julehjælpen kan søges via Kolding Kommunes hjemmeside: https://www.kolding.dk/borger/borgerservice-okonomi-ydelser/julehjaelp/ Der er ansøgningsfrist mandag den 27. november kl. 8.
Når julehjælpen er tildelt, sender Røde Kors brev til familierne i begyndelsen af december med besked om, hvordan det foregår, når de skal hente julehjælpen.
– Vi har tradition for at gøre det til en festlig begivenhed. Igen i år vil der være julestemning, kaffe, juice og hjemmebagte småkager. Og det vil også være muligt at tale med frivillige i Røde Kors Kolding, om de muligheder der er for at være med i et familienetværk og/eller at få en mentor til at hjælpe i forbindelse med uddannelse og arbejde, fortæller aktivitetsleder Jes Haberlandt.
Røde Kors Kolding er aktiv på mange områder hele året, hvor flere end 200 frivillige er med til at gøre en forskel for folk med behov for hjælp og støtte. Læs om de mange aktiviteter her på siden