En venlig hånd i ryggen

 

Af Dansk Røde Kors, Kolding, Kommunikationsgruppen

En råkold fredag formiddag i starten af januar måned 2024 ringede jeres udsendte medarbejder for Røde Kors Koldings kommunikationsgruppe på døren til Henriette Refstrup Hylgaards hjem i det sydlige Kolding.

I stuen, var der ild i brændeovnen, kunst på væggene, rundstykker og to slags oste på skærebrættet og kaffe på kanden. Derudover var der håndsyede stofhygiejnebind og en del farvestrålende tekstiler, som er traditionelle klæder, som kvinder i Malawi bruger som beklædning – også kaldet chitenje.

Henriette har nemlig været i Malawi fra d. 7/10 til d. 15/10 2023. Det er denne rejse, dette interview handler om.

Dansk Røde Kors udbyder en gang i foråret og en gang i efteråret en studierejse til et af de syv lande, hvor Dansk Røde Kors deltager i udviklingsprojekter. Alle frivillige i Røde Kors kan ansøge om at deltage, og det gjorde Henriette. Sammen med 10 andre Røde Kors-frivillige, fordelt i hele Danmark og i alle aldersgrupper, blev hun udvalgt.

Formålet med rejsen var at se nærmere på en række af udviklingsprojekterne i Malawi, som bl.a. har til hensigt at forebygge klimakatastrofer, nedbringe fattigdom og sult, fastholde børn og unge i skole og styrke sundheds- og sanitetsforhold. Henriette og de frivillige skulle besøge projekterne for at tale med børn og voksne og høre, om de har nogen virkning.

Henriette forklarer:

”Det er Dansk Røde Kors, der samarbejder med Malawi Røde Kors. Hele ideen med udviklingsprojekterne er, at det er det lokale Røde Kors, som faciliterer projekterne, og som har deres frivillige mentorer til at komme med råd og vejledning.”

Bikuber, Mothergroup, små børn og vaske hænder

Henriette besøgte tre projekter. Det første var et iværksætterprojekt, hvor ni unge har taget kursus i virksomhedsdrift og har igangsat en virksomhed med bikuber. Her høstede de honningen (uden beskyttelsesdragter) og gik de 43 km til det nærmeste marked for at sælge den. Løbende får de sparring fra Rødes Kors mentor til at udvikle deres idé.

Det andet projekt, der hedder Mothergroup, var Henriette specielt glad for at besøge.

”Det er en gruppe af frivillige mødre omkring en stor skole, som hjælper børn med ikke at droppe ud af skolen. En af grundene til, at pigerne ikke kommer i skole, er når de får menstruation, så bliver de væk. Derfor har kvinderne lært at sy menstruationsbind, som kan vaskes. Alle piger får sådan et bind. Jeg var meget begejstreret for dette projekt. Samtidig med, at det gav børn og unge en voksen at tale med, gav det også sammenhold og netværk i gruppen,” fortæller Henriette med tydelig glæde i stemmen.

Henriette beretter videre, at mødregruppen drager ud for at tale med forældrene. Det er nemlig et problem, at pigerne gerne giftes, når de bliver omkring 13-14 år. I Malawi kan man nemlig ikke have et forhold, hvis man ikke er gift. Mødregruppen taler med både pigens forældre og drengens forældre om, at det er meget vigtigt at de venter, og de ikke skal droppe ud af skolen. Også den lokale høvding og skolens inspektør bliver inddraget i samtalerne.

Mødregruppen sørger for at være på skolen to til tre gange om ugen, så de unge altid kan få fat i dem, hvis der opstår problemer.

Det tredje projekt, som Henriette besøgte, var et ”Caregiver”-projekt. Det er en gruppe af forældre – mænd og kvinder, som uddannes og støttes af Røde Kors, så de bliver i stand til at kunne drive en børnehave. Pædagogisk indsigt, ny latrin og hygiejnekursus, egen dyrkning af majs og søde
kartofler og kursus i madlavning har gjort forældregruppen i stand til at gøre børnene mere resistente over for sygdomme som kolera, gøre dem bedre skoleparate og har givet forældrene mulighed for at give børnene et måltid mad om dagen.

Hun besøgte også kort et sanitetsprojekt, som gik ud på, at der blev nedgravet store tanke i jorden, som kunne dækkes med et låg efter et ”toiletbesøg”. Dernæst var der hængt vanddunke op, så man kunne få vasket sine hænder. Disse enkelte midler bevirkede, at ingen i de områder,
som var omfattet af sanitetsprojektet, døde af den kolera, som ellers hærgede i det sydlige Malawi i foråret 2023. Enkelt, men nyt. Det er det, udvikling også handler om; enkelt, men nyt og i tæt samarbejde med de lokale.

Ændring af ”mindset” og en venlig hånd i ryggen

”Der er ingen, der er født med at tænke udvikling og finde løsninger på problemer. Det er noget kulturelt, det er noget, man lærer,” siger Henriette.

”De har tendens til, at når noget går i stykker, bliver det ikke lavet. Det står bare. Vi kørte forbi en helt ny bro, hvor de sidste meter manglede
pga. en flodbølge. Ingen tog initiativ til at få det lavet på trods af store problemer med at komme frem. Derfor er det vigtig, at der er mentorer ude i projekterne, som kan angive en vej, holde ild under kedlerne og hjælpe de lokale med at finde løsninger. At være den venlige hånd i ryggen er
måske den allervigtigste opgave, som Røde Kors udfylder,” siger Henriette eftertænksomt.

Hun understreger flere gange, at det hele handler om ændring af kultur og mindset. Når lokalbefolkningen bliver foreslået en vej, så har de energien og passionen for at skabe udvikling og forbedring.

”Det er eksempelvis en ændring af mindset, når en mor siger til mig, at hendes drømme er at udrydde sult og sørge for, at hendes børn går i skole. At det er vigtigt, at hendes børn går i skole er et udtryk for, at noget er ændret. Før i tiden var det vigtigste, at børnene hjalp til i marken,” forklarer Henriette ivrigt og fortsætter: ”Sådan er det ikke længere.”

Traumerne ud af kroppen

Henriette er dybt imponeret af, hvor modstandsdygtige malawierne er. Malawi er det fjerde fattigste land i verden, og en del af forklaringen finder man i landets historie. Portugiserne plyndrede landet for guld og ædle metaller, og senere kom englænderne, som lavede aftaler med arabiske stammefolk, som hentede slaver fra Malawi. De har med Henriettes ord ”en forpint historie”.

Alligevel oplevede hun ægte livsglæde, sang og dans. Henriette er til daglig leder af Familie og Ungehuset 4-18 år i Odense Kommmune, hvor hun arbejder med unge, som mistrives, og nogle er plaget af selvmordstanker.

”I terapien i Danmark taler man om, at traumer sætter sig i kroppen, og i mit daglige arbejde forsøger vi at få traumerne ud af kroppen. Jeg tror det er en af de ting de kan i Malawi. Ved at synge og danse sammen får de traumerne ud af kroppen. Det var det, der imponerede mig mest,” fortæller Henriette.

”Når vi i den vestlige verden skal slappe af, kan vi efter endt arbejde sætte os sofaen eller kigge på vores telefon. I Malawi bevæger de sig – de synger og
danser. De har en tradition for, at alt kan siges med sang og dans. De danser så at sige elendighederne ud af kroppen.”

Fællesskabet

Til spørgsmålet om, hvad der gjorde størst indtryk, svarer hun:

”Først blev jeg overvældet over fattigdommen. Hold da op hvor er de fattige. Så blev jeg fascineret over, hvad en hånd i ryggen kan gøre. Og hvordan en forholdsvis lille, men koordineret indsats fra Røde Kors kan gøre en stor forskel – ikke bare nu her, men ud i fremtiden. Jeg blev så glad for at se, hvordan de løfter i flok. De tænker vi og fællesskab og er ikke koncentreret om mig mig mig. Det kan vi lære noget af i Danmark og den vestlige kultur,” siger Henriette med et venligt smil.

Kunsten hænger stadig på væggene, ilden er gået ud i brændeovnen, rundstykkerne ligger stadig på skærebrættet, men kaffekanden er tom. Sådan går det, når man er i selskab det, når man er i selskab med et engageret menneske, og sådan et menneske er Henriette R. Hyldgaard.